AbstractsEducation Research & Administration

Erhvervsuddannelser – et blindspor i forhold til videregående uddannelse? I Danmark er ungdomsuddannelserne opdelt i to spor: erhvervsuddannelser (lærlingeuddannelser) og gymnasiale uddannelser. Erhvervsuddannelserne taber i status i forhold til de gymnasiale uddannelser. Det viser sig ved at en stigende andel af de unge vælger Gymnasiet, mens færre gennemfører en erhvervsuddannelse. Den faldende status skyldes blandt andet, at erhvervsuddannelserne af unge opfattes som et ’blindspor’ (’återvändgränd’/’bllind alley’), fordi de ikke giver adgang til uddannelser på universitetsniveau. Når unge i Danmark i en alder af 16-17 år efter afslutningen af grundskolens 9. eller 10. klasse skal vælge en ungdomsuddannelse, så afgør dette valg som oftest livslangt, om de får adgang til de videregående (højere) uddannelser (Jørgensen 2010). Da erhvervsuddannelse normalt ikke giver studiekompetence, er det kun omkring 3 % af en ungdomsårgang der gennemfører en videregående (højere) uddannelse efter at have taget en erhvervsuddannelse. Opdelingen af unge i to spor, (Gymnasier og erhvervsuddannelser), afspejler i høj grad forældrenes uddannelse og sociale status og indebærer en betydelig social selektion (Jæger 2007). Samtidigt er der i mange lande en stigende interesse for uddannelser baseret på lærlingemodellen som i det duale system (vekselprincippet), og flere lande (ex Sverige) eksperimenterer med at indføre nye former for lærlingeuddannelser. Det skyldes især, at sådanne uddannelser er gode til at få eleverne i beskæftigelse på arbejdsmarkedet (Gangl 2001). Det gælder også for unge, som ikke klarer sig godt i de boglige og akademiske uddannelser. Men lærlingeuddannelser kan forøge skævheden i den sociale rekruttering til videregående uddannelser. Erfaringen fra Danmark viser at erhvervsuddannelsernes styrke også er deres svaghed: de bringer unge i beskæftigelse, men afskærer samtidigt de fleste fra videregående (højere) uddannelse (Hillmert. & Jacob 2003). Der er derfor i flere lande interesse for ungdomsuddannelser, som samtidigt kvalificerer til både det faglærte arbejdsmarked og til videregående uddannelser. Paperet fremlægger nogle resultater fra et europæisk forskningsprojekt 2009-11 om sådanne kompetencer, som kaldes ’hybride kvalifikationer’ (’Hybrid Qualifications’). Med udgangspunkt i danske erfaringer beskrives forholdet mellem de to spor i erhvervsuddannelserne. Muligheder og barrierer for en øget integration mellem de to spor undersøges, og der peges på både institutionelle, kulturelle og didaktiske barrierer. Desuden fremlægges resultaterne af en mindre undersøgelse af en ny hybrid uddannelse (eux) fra 2010 på grundlag af interviews med de centrale aktører omkring uddannelsen (Jørgensen 2011a; 2011b).